Fra Dana Cup til Cup No.1

Det hele startede i 1984, hvor Frederikshavn forende Idrætsforening (FfI) for første gang afholdt Dana Cup, som den store fodboldturnering hed den gang. Det første år deltog der omkring 130 hold fra 6 forskellige nationer.

Dana Cup voksede stødt, og i 1990’erne deltog der godt 320 hold fra omkring 20 nationer. I 1992 valgte man at ændre navnet fra Dana Cup til Dana Cup No.1.  Sidenhen, nærmere bestemt i år 2012, har turneringen igen skiftet navn til Cup No.1, det samme som turneringen hedder i dag.

I 2020 og 2021 har turneringen ikke være afholdt på grund af Corona, - i disse år var det ikke tilladt at samle mange mennesker fra forskellige nationer.  Siden første år (1984) har der været deltagere fra 100 nationer, og mere end 8400 hold har spillet fodbold i Frederikshavn til Dana Cup No.1. 

Turneringen afholdes hvert år i uge 28, - og en af fordelene ved Cup No.1, er at alle banerne er samlet et sted.