Skole overnatning

Har I booket overnatning på skole i forbindelse med jeres deltagelse i Cup No.1, - hvilket langt de fleste gør, skal I overnatte i klasselokale/gymnastiksal på en af de lokale skoler fra mandag - lørdag (uge 28)

Har I brug for ekstra overnatning enten før eller efter turneringen, kan dette tilkøbes (skal bestilles via MyTeam) Se priser her

Hvis I deltager med flere hold fra samme klub, gør vi alt for at I kommer til at sove på samme skole. 

Enkelte hold kommer til at overnatte i en gymnastiksal/hal, - gør I det, vil det altid være sammen med hold fra samme klub. 

Alle deltagere/trænere/ledere bedes selv medbring luftmadras, sovepose m.v.  Hvis I medbringer en dobbeltluftmadras, skal der af pladshensyn sove 2 personer på den.

Det er også muligt at købe/leje beddings (luftmadras, dyne, hovedpude og lagen) til en pris på DKK 300,- pr. sæt.  Dette skal bestilles via MyTeam. )

ORDENSREGLER VEDR. INDKVARTERINGEN

  • Der skal som minimum være én ansvarlig leder over 18 år indkvarteret med spillerne.
  • Det er strengt forbudt at medbringe alkohol på skolerne.
  • Rygning samt indtagelse af euforiserende stoffer er STRENGT forbudt på skolerne.
  • Det er STRENGT forbudt at hænge brandbart materiel på gangene, stille bænke og stole udenfor osv.
  • Alt elektronisk udstyr i klasseværelser må ikke røres.
  • Ingen adgang på skolerne i fodboldstøvler og ingen boldspil indendørs
  • Affald skal anbringes i de opsatte affaldssække
  • Der skal være ro på skolen i tiden fra kl. 23.30 til 06.00
  • Alle deltagere skal rette sig efter vagthavende leder på skolen
  • Baderum og toiletter bliver rengjort dagligt på alle skoler.
  • Det påhviler holdet selv at sørge for den fornødne rengøring i og udenfor eget område
  • De indkvarterede er erstatningspligtige overfor evt. forvoldte skader
  • Opbevaring af værdigenstande mm. i indkvarteringslokalerne sker på eget ansvar
  • Det er ikke tilladt at medbringe dobbelt luftmadras til brug for kun en enkelt spiller (pladshensyn)

Overtrædelse af ovennævnte regler behandles af turneringsledelsen og kan medføre udelukkelse fra turneringen.

 

Adresser på vores skoler 
Abildgaardskolen, Abildvej 20, 9900 Frederikshavn.
Bangsbostrand Skole, Søndergade 200, 9900 Frederikshavn.
Fladstrand Skole, Buhlsvej 19, 9900 Frederikshavn.
Nordstjerneskolen, Rimmens Allé 75, 9900 Frederikshavn.
Ravnshøj Skole, Ravnshøjvej 155, Ravnshøj, 9900 Frederikshavn.
Strandby Skole, Skolegade 4, 9970 Strandby.

 

Depositum

Alle hold som overnatter på skole, skal betale et depositum. Det opkræves sammen med holdgebyr.  Det tilbagebetales, når klasselokalet afleveres i samme stand som ved ankomst. Lokalerne skal afleveres med samme opstilling, som ved ankomst, så holdene skal bl.a. selv sørge for at borde og stole skubbes ud til væggen etc.  Når skolevagten har godkendt jeres klasselokale, vil jeres depositum blive returneret til jeres bank.  Tjekker man ud fra klasselokalet uden at skolevagten har godkendt det,  eller det kræver ekstra oprydning/rengøring af lokalet, - vil depositum ikke blev tilbagebetalt.  Depositum;  DKK 750 eller 100 EUR.

Hytter/værelser

Ungdomsborgen, Gl. Skolevej 34, 9900 Frederikshavn.
Hørkærhytten, Jørgen Brøndlundsvej 127, 9900 Frederikshavn.
Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn

Arena Nord tilbyder værelser, hvor der kan sove mellem 1-4 personer pr værelse.  Desuden har de store rum med plads til hhv 30, og 2 x 20 personer.   Disse værelser er opgraderet og lejen er inkl. madrass og linned. 

Kontoakt info@remove-this.cupno1.com for mere information.

Hotel

Hvis jeres hold ønkser at bo på hotel under jeres deltagelse i Cup No.1, har Frederikshavn et stort udvalg af hoteller.  Cup No.1 har lavet gode pris-aftaler med de enkelte hoteller for deltagere til Cup No.1, - så kontakt  info@remove-this.cupno1.com for yderligere information.  Priserne til vores deltagere gælder også for forældre og øvrige medrejsende. Læs mere